Nedfaldsblade er det rene guf.
November er tiden hvor vi stadig kan høste afgrøder i haven. Ikke til maven men til haven. Det er et af de bedste dækmaterialer du kan få, og det er ganske gratis. Ud over egenskaber som jorddække, giver materialet nyt liv til jorden ved hjælp af de evigt aktive regnorme. De spiser sig gennem bunkerne og vi får den dejligste muld ud af det. Havens andre små nyttedyr har også stor gavn af bladene, da de kan finde varme for kulden igennem vinteren.
Men det slutter ikke her. Når du dækker jorden med et par centimeter bladmasse, begrænser du samtidig næste års ukrudt i bedene, og hjælper dig selv i foråret. Roserne som gerne vil have lidt jord op om podestedet for at holde frosten ude, har også godt af at få et lag blade uden på igen. Det giver endnu bedre isolering. Lidt sarte stauder hjælper du vej med et lidt tykkere lag på måske 5-10 cm, som du fjerner igen til foråret.
Bladene kan dog være lidt svære at nedbryde alt efter om det er fra bøg, eg eller måske frugttræer. Så den bedste metode er at “slå dem i stykker”. Det letteste er at suge dem op med en løvsuger. Hvis du ikke har en sådan, er det lige så effektivt at rive dem sammen og lægge dem i lange baner på plænen. Derefter kører du dem over med plæneklipperen og fordeler dem i bedene. At bladene er blevet slået i stykker, gør dem samtidig mindre flyvske i stormvejr, og de pakker sig godt i bedene. Alle blade som allerede ligger i bedene skal du ikke bruge energi på. De ligger godt som de gør.
Et tykt lag af blade på plænen, er dog ikke så heldigt, da det lukkede klima under bladene kan give plænen sneskimmel. Til foråret vil det give store døde pletter hvor der skal sås nyt græs. Endnu en god grund til at suge dem op eller rive bladene sammen. Lad endelig noget af de ituslåede blade blive på plænen i et tyndt lag, så regnormene har noget at arbejde med.
Har du naboer som bare smider deres blade på genbrugspladsen, så spørg om du ikke skal hjælpe dem af med sækkene når de har revet dem sammen. Jeg har en aftale om levering af en del sække hvert år, og jeg bliver lige glad hver gang de kommer. Folk spørger tit hvordan mine stauder kan være så store og sunde. Og svaret er igen og igen, at de har noget at leve af og jorden har et godt muldlag. Men ja, det er ikke ren nyrevet jord jeg har i foråret, man må leve med bladrester, småafklip fra staudetoppe og andet. Men så snart stauderne vokser til, er der ingen der kan se det mere.
At havens bede får en fin dyne af blade på i vinteren, er ikke nogen hindring for at vores mange løg kan komme op. De er små fightere og trænger nemt igennem laget af blade.
Så skynd dig ud inden naboen tager dem alle sammen.